Danmark hvor er høfligheden blevet af??

Hey Beauties!

 

Den gode gamle Emma Gad ville virkelig vende sig i graven hvis hun havde levet idag. Høflighed og gode manerer er blevet en by i Rusland. Og hvordan er det så lige kommet så vidt? Vi bliver jo alle opdraget forskelligt, og opvokset i forskellige miljøer, og når vi bliver vokser op og bliver ældre finder vi selv vores omgangs kredse, hvilke også påvirker os i høj grad.
Når jeg tænker tilbage til bare da jeg var barn og til nu, er der sket et kvantespring i den forkerte retning, hvad høflighed og gode manerer angår. Dengang mødte jeg stort set aldrig nogen som ikke sagde tak, værs’ god, bede om, have en dejlig dag, og de almene bordmananer som at vente med at sætte sig til der bliver sagt til, vente med at spise til alle har fået mad og værten siger værs’ god, og så selvfølgelig sige tak for mad, tog man med den største selvfølgelighed. Jeg har aldrig kendt til andet, og heller aldrig synes det var træls, eller undret mig over disse ting, men synes faktisk det gav en rigtig god følelse og stemning blandt alle. Det hele bunder i grunden i at vise anerkendelse for sine omgivelser. At man viser man ikke tager middagen for givet, som man ved har været et stort arbejde, og ved at udvise høflighed og venlighed overfor ekspedienten når man er ude og handle, anerkender man også dem og det de gør for en. Man viser at man ser dem, at de ikke er ligegyldige. Jeg synes det er en rigtig trist vej udviklingen tager, og jeg gør hvad jeg kan for at holde fast i mine grundværdier hvad heftighed angår. Det ligger heldigvis også så dybt i mig, plus at jeg overhovedet ikke har lyst til at skulle undvære dem. Jeg synes det giver en selv utroligt meget at sende høflighed ud i verden, at sende venlighed og anerkendelse ud i verden. Jeg tror meget på at hvad man giver, det får man igen. Jeg har dog også ved flere lejligheder erfaret at det desværre langt fra altid hænger sådan sammen, men i det store hele gør det alligevel. For selv i de situationer hvor du ikke får det samme igen, får du stadigt den gode følelse indeni. Det jo det som der er ret ironisk synes jeg egentlig når man tænker over det, hvilket der sikkert er mange der ikke gør, men det er jo sådan at hver gang du sender noget godt afsted mod et andet menneske/mennekser, får den gode følelse to gange igen, den første når modtageren gengælder den, og den anden når modtageren glædes over din gestus. Man kan sammenligne dette meget med komplimenter. Det tager kun et øjeblik, men virkningen varer ved hele dagen.

Der er dog heldigvis stadigvæk nogle tilbage af den uddøende ‘høfligheds – gode manerer’ race, og dem nyder jeg virkelig at omgivet af. Ja jeg bliver ligefrem i bedre humør. Men det jo fordi at det igen er de små ting som tilsammen betyder rigtig meget for ens velbefindende og for ens humør (som jeg også har lavet et blog indlæg om).

Og hvad vil jeg så med dette indlæg? Jo jeg vil håbe at kunne komme med et opråb om, – ikke at du skal ændre dig til noget du ikke har lyst til, men at det måske kunne sætte nogle tanker igen, og at du måske næste gang du står i Irma, eller næste gang du sidder til en middag, så tænker bare lidt mere over dine manerer, og over hvad det du udsender kan betyde får både dig selv og andre. Og måske kunne du jo prøve at gøre alle disse ting i en hel måned, og se hvordan det indvirker på dig? jeg vil vove den påstand at du kommer ud på den anden side som et gladere menneske.

 

Tak fordi du læste med<3