Hvornår bliver der ligestilling?!

Hey Beauties!

Idag skal det handle om feminisme og ligestiliing, to ting der går hånd i hånd. For hvor langt er vi egentlig kommet i ligestillingens navn? nogle siger helt i mål, andre siger langt fra, jeg er desværre enig med sidstnævnte. Dem der synes at mene vi er blevet ligestillede, har enten en indbildning af hvad ligestilling er, eller har taget kæmpe skyklapper på!

Lige fra den første dag af, vi kommer til denne verden, starter uligheden mellem kønnene. Piger og drenge bliver opdraget vidt forskelligt. Piger som de pæne prinsesser, og drenge som de seje og stærke. Dette giver en skævvridning allerede fra starten af. For hvorfor er piger pr. diffination bare pæne og drenge de seje og stærke? kunne det ikke være uomvendt? jo sagtens, men det snakker vi ikke om, nej vi har valgt at sådan er det bare. Dette følger os naturligvis gennem hele barndommen, og videre ud i voksenlivet. Dette gør også at vores værdisæt bliver meget ulige. Drengene som har været vandt til bare at gå på, og kæmpe for det de ville have, bruger selvfølgelig de samme teknikker ude i job verdenen, og er ikke bange for at oversælge sig selv sig for at få jobbet, mens de pæne og forsigtige piger er vandt til bare at indordne sig, ikke at ‘larme’ for meget, og indordne sig. Dette gør selvfølgelig at det bliver mændene der kommer til at sidde på de fleste direktør poster, samt de får højeste lønninger. Nor fair! men alligevel accepterer vi det blindt. Er det ikke snart på tide at vi vender skuden, og får set på mænd og kvinder med samme øjne? og er det ikke snart på tide at vi får lært vores børn at de både er søde, seje, sjove og stærke, uagtet hvilet køn de er?

For mig betyder feminisme, at man går ind for kvinders frie valg til at vælge lige præcis den retning i livet som de har lyst til, uden nogen fordømmelse, og uden at noget er bedre end andet. Idag er det sådan at vælger man direktørstolen er man en drage, husmoderrollen er man svag, og pornostjerne, ja så er man pr. definition et offer. Kasserne er allerede lavet, og de er urokkelige.
Hvad med at vi går ideologierne en lille smule efter i sømmene, og begynder at nytænke at lille smule mindre snævresynet.

Kampen for den seksuelle frigørelse er jo langt fra noget nyt, men den er godt nok heller ikke vundet.
Piger og drenge der opfører sig seksuelt ses på med hvidt forskellige øjne. Og det starter allerede i teenageårene. Drenge der har været sammen med mange piger er sej og en alfa-han, og går gerne og praler med det overfor flokken. Piger der har været sammen med mange drenge eller på anden måde giver udtryk for sin seksualitet er bare klam og en luder, og er på en måde mindre værd som menneske. Den opfattelse at se på piger med er en stor del af problematikken med hævnpornoen. Når en pige udsættes for hævnporno, ligger det ligesom i luften at det på en eller anden måde må være hendes egen skyld, for hun havde jo udtrykt sig som et seksuelt væsen. Et amerikansk studie viste at de kvinder som i deres highscholl tid var stemplet som sluts og whores, udviste de samme tegn som folk med PTSD efter en voldtægt. Wow tankevækkende ikke? Det er en dyb krænkelse af ens selvopfattelse når man bliver udskammet på noget så uskyldigt og normalt som ens seksualitet, som størstedelen af verdens befolkning jo har. Det giver ar på sjælen, og er ikke glemt to minutter efter som de fleste nok tænker.
Hvorfor er det at andre skal bestemme hvordan vi kvinder skal klæde os? hvorfor tror man med det samme at en kvinde er uintelligent, bare fordi hun går udfordrende klædt? at man ikke både kan være sexet og intelligent? hvis vi fik løst denne del af årtiers indædte kønsmønstre ville vi være nået et godt stykke af vejen mod seksuel frihed, på lige fod, og på tværs af kønnene.

Så er der jo hele #MeToo kampagnen, som blev startet af skuespilleren Alyssa Milano. Det provokerer mig helt vanvittigt når man sætter spørgsmålstegn ved alle #MeToo kvinderne, og siger at hvorfor kommer de først frem med det nu? og i samme mometom siger at de overdriver, og er hysteriske, ja eller direkte lyver! Ja måske er det derfor de først kommer frem nu! fordi de ved de ikke bliver taget seriøst! Når man bliver mødt med den slags kommentarer, når man endelig tager sig sammen til at tale ud om sexovergreb og sexchikane. Jeg synes det enormt frustrerende hvad enten det er mænd eller kvinder, som bare bliver negligeret, på et emne der er så følsomt, og som man ved kræver mod at stå frem med.
Jeg kan ikke lide den måde den mandlige og kvindelige seksualitet at blevet opstillet på. At mændene skal jage kvinderne, og at en kvindes nej bare er en del af gamet. Et nej er ikke til forhandling bum!

Søstersolidariet er et andet område, hvor vi virkelig kunne blive bedre. Istedet for at holde sammen kvinder imellem, og hylde hinanden, puster vi til ilden ved at udshame kvinder der stikker lidt for meget ud, viser sig i en lidt for kort kjole, eller på anden måde viser sin seksualitet. Vi burde om nogen vide hvordan det er konstant at blive bedømt og observeret, og burde om nogle stå sammen.
Tænkt det at lægge nogle undertøjs billeder ud kan få folk til automatisk at annullere ens kunnen og gøren på alle andre område, samt intellekt. At
vi virkelig ikke er kommet længere, det synes jeg godt nok er skræmmende og utroligt sørgeligt.

Jeg håber på at vi alle vil kunne få nogle flere handlingsmuligheder for at kunne gøre lige præcis det sol vi brænder for. At vi kan begive os ud i det offentlige rum, og se ud som vi helt selv har lyst til, uden at møde fordømmende blikke, og undrende øjne. Det er min vision er være med til at kunne rykke os et godt i den retning.