Stræber drenge og 12 tals piger!

Hey Beauties!

Idag ligger der et enormt pres på den unge generation. Et pres som der for alt for mange udviklet sig til stress, og aldrig har der været flere medicineret unge mennesker end idag. En uhyggelig og trist udvikling. Skoler, uddannelses institutioner og samfundet ligger et enormt forventningspres på de unge. De skal tidligere end nogensinde før være helt afklaret med hvad de vil være, og linjerne på de videre uddannelser efter folkeskolen er blevet meget snævre hen imod et enkelt job fag fremfor tidligere, hvor man fokusere på bredere linjer som kunne føre mange veje hen. Derudover er det kommet endnu mere hjemme arbejde, plus at der også skal passes studie job, venner, familie, kærester, social media og diverse sports aktiviteter. Nå ja, og så forventes det som selvfølge at man præsterer i alle fag. Dette må jo ende galt, for hvem kan klare at have alle disse kasketter på og manurerer rundt i dem?.
Jeg kan huske da jeg var færdig med foleskolen og skulle begynde på videregående uddannelse, havde jeg inden idé om hvad jeg ville være. Der er selvfølgelig altid de dem der altid har vidst hvad de skulle være fra barns ben, og det må være skønt, men ikke desto mindre ved langt flertallet det ikke før langt henne i deres uddannelse, ja nogle endda først efter nogle forskellige jobs, før de lander på den rette hylde, og ved i hvad, det er jo intet galt med overhovedet. Og det synes jeg er utrolig vigtigt at vi for fortalt de unge mennesker. At forældrene tager en snak med sine unge om at det er lige okay at vide hvad man vil som ikke at vide det, og at man på ingen måde er forkert af den grund. Der er også nogle som har brug for at sabbat år, at tage ud og opleve verden, at være udviklings student, at arbejde et år for at tjene lidt penge hvis man er blevet skole træt osv. Og at alt dette også er okay. Samfundet vil gerne have de unge gennem uddannelses systemet så hurtigt som muligt, så de hurigt muligt kan komme ud på arbejds markedet og tjene samfundet. Men de glemmer jo den vigtigste ting, og det er at hvis man ikke giver de unge den tid og ro som de har brug for, og acceptere at alle har forskellige tempi, kommer der nogle meget gladere og mere givende mennesker ud på den anden side. Altså ren win win. Derudover synes jeg det er utrolig trist at samfundet er blevet så resultat orienteret, hvad med alle de menneskelige værdier? de bliver helt overset, og udstedet fokuseres der kun på hvad er står af karakterer på et stykke papir.
Det er super vigtigt at man fra forældrenes og skolernes side informerer de unge om dette og opfordrer dem til at tage tingene på den måde som føles rigtig for den enkelte, og ikke ligger under for samfundets og politikernes pres.
Jeg læste forleden en klumme om en ung pige der var blevet frygtelig ked af det efter at have fået et 10 tal, ja for hvis ikke hun fik 12 følte hun sig ikke god nok sol menneske! Ej jeg synes godt nok det er sørgelig læsning. Tænke at kunne være ked af at få 10? What?! så er der altså virkelig noget fundamentalt galt. Hold op hvor er det synd, hun burde jo juble.
En gang som stresser de unge er at der aldrig har været flere muligheder som nu. Det lyder jo umiddelbart som en kæmpe gave. Men lige stor gave det er, lige så stor forvirring kan det være. Nogle kan sagtens finde ud af at navigere rundt i det, mens det for andre kan være som at finde en nål i en høstak.
Nogle gange det hjælpe istedet for at finde ud af hvad man vil, så finde ud af hvad man ikke vil. Det lyder måske lidt mærkeligt, og er selvfølge også lidt mere besværligt, men på denne måde kan man udelukke en masser ting, og indsnævre feltet. Det var i hvert fald noget jeg har gjort brug af.
Noget andet man kan gøre som jeg synes er en virkelig stor hjælp, er at lave en board hvor man skriver alle de ting op som man gode kan lide, og meget gerne også billeder og illustrationer. Det er altid nemmere med noget visualisering.
Vejen frem er oplysning og vejledning til de unge, og husk at fortælle dem at de er ligesom de skal være.