Når kunst bliver snobberi!

Jeg kan ikke lade være med at tænke på da jeg som helt ung skulle ud og købe mine første glas, det blev de billige fra Ilva. Ligeså med resten af servicen, for der skulle jo være råd til det hele, og pengene som man havde til rådighed på daværende tidspunkt, var jo ikke de største i verden.
Ligeledes husker jeg den skønne følelse ved at prøve noget billigt af, for langsomt at blive mere og mere kvalitetsbevidst, få bedre og bedre smag, samt at prissætte det gode håndværk, og den delikate gourmet vin, som jeg lærte og forstod nydelsen ved.
Grunden til dette slog mig, var fordi vores kulturminister Joy Mogensen forleden kom til at udtale i et interview at “Absolute Music 2” betød noget for hende. Og hvad er der så galt i det sidder du sikkert og tænker? ja for mig at se, absolut ingenting. Men hold nu op hvor den fine kultur elite kom op af stolene, og hidset sig voldsomt op. Harmen ville ingen ende tage, det var dog alligevel for meget! Jeg synes det er et udtryk for en snobbethed og arrogance der bestemt ikke klær´nogen, og tilmed er særdeles usympatisk. Jeg tror de fleste af os har sunget med på mainstream popnumre, set “Beverly Hills”, og haft vores teenager værelser klistret til med idol plakater. Ikke fordi det var fin kunst, eller fordi det havde nogen kulturel værdi, men fordi det mødte os i øjenhøjde og var let fordøjeligt. Når vi så bliver ældre, udvikler vores kunsteriske sans sig ofte i en anden og mere ‘ophøjet’ retning. Men hey, det ene udelukker jo ikke det andet. Ville det ikke også blive trætteligt og liiidt anstrengende, hvis det hele altid skulle være så finkulturelt? sådan en verden ønsker jeg i hvert fald ikke at leve i. Så istedet for at skulle have så travlt med at pege fingre, og fordømme hinandens valg, kunne vi så ikke alle glædes over mangfoldigheden, glædes over at vi ikke er symmetriske kloner.

Populærkultur er og har altid været utrolig udskældt, men samtidigt at det dét som samler os, og som vi kan være stolte af som dansk eksportsucces. I en tid hvor vi streamer hovedkulds, får annoncer smidt i hovedet, kurateret til lige præcis vores referencer. En sjælden gang imellem vælger algoritmerne at kaste noget uventet at sig, men ellers kan vi alle trygt blive i vores egen lille boble. Så går man glip af meget, hvis man ikke engang imellem er lydhør overfor noget nyt, noget som man ikke troet, noget som man ikke var klar over kunne give én noget, også selvom det bare er i småtingsafdelingen. Så vær lydhør, tag ind, og sug til dig, af hele verden, også den der ved første øjekast ikke synes interesant.

Jeg håber at kulturministeren skruer helt op for ghettoblasteren, danser fornøjet rundt som hvis ingen ser det, til lige præcis dét der giver hende den der dejlige følelse, uanset om det er “Absolute Music 2” eller “Mozart”. Kunst og kultur kan opleves overalt, og i alle dens former, men det kræver nogle gange mod og udvikling at få øje på den.