Hvad gør man når sorgen pludselig slår ned...

HUSK DYRENE TIL SANKT HANS!!

I samarbejde med dyrenes beskyttelse!

Hey Beauties!

Det har lige været solhverv, årets korteste dag, og nu er snart midsommer og Sankt Hans. Lyset aftager stille og roligt, og dagene bliver kortere igen, men heldigvis langsomt, så vi har mange dejlige sommeraftener til gode endnu. 

Sankt Hans er en tradition som jeg elsker, den er højtidelig og hyggelig på samme tid, og en højtid hvor man fejrer lyset. Man synger midsommervisen, og heksen bliver sendt godt afsted til Bloksbjerg. Men mange dyr er ikke så heldige på denne midsommeraften. Bålet ender nemlig med at være en decideret dødsfælde for mange dyr.

Vilde dyr som fugle, pindsvin, mus og sågar også katte bliver nemlig tiltrukket af de store bål, inden der sættes ild til dem. Årsagen er, at de fungerer som ideelle steder for mange dyr at bygge reder og gemme sig i. Og ofte når dyrene ikke at flygte fra flammerne, før det er for sent. 

Men er Ikke nok at tjekke bålet!

Mange tror at det er nok lige at kigge bålet efter, inden ilden tager fat. Men det er ikke nok, lyder advarslen fra Michael Carlsen, der er zoolog i Dyrenes Beskyttelse.

Når dyr føler sig truede, så trykker de sig ofte, så de ikke bliver opdaget. Og når de gør det, så er det meget let at overse dem inde i bålet. Hvis der er tale om dyreunger, kan mange af dem slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små, siger han.

Byg dit bål om kort før Sankt Hans!

For at hjælpe dyrene bedst på vej og sikre dem overlevelse til Sankt Hans, anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at man bygger sit Sankt Hans bål om i sidste øjeblik. Så undgår man at fange dyr i flammerne. Og selv om det måske lyder omstændeligt at flytte bålet kort inden den store aften, så er det en nødvendig opgave, fortæller Michael Carlsen.

Så længe materialet til bålet er samlet, så er det en overskuelig opgave at flytte det. Det kan gøres dagen før Sankt Hans, men det er klart at foretrække på selve dagen. På den måde kommer færrest dyr i fare.

Please del budskabet så det nå så bredt ud som overhovedet muligt!🙏🏻

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad gør man når sorgen pludselig slår ned...